
Duoen Hansen & Krog består af Keld Hansen og Michael Krog. De har begge lige siden folkeskolen tilbage i 80’erne spillet musik i flere forskellige bands med fokus på rock, pop og blues.
Hos Hansen & Krog er temaet nu sing along, der skal skabe en glad og intim råhyggestemning rundt omkring på de lokale caféer og værtshuse samt såmænd til mindre privatfester.
Fredag aften lykkedes det da også for duoen at trække blandt andre en sangglad norsk jente op på scenen. Denne lørdag kl. 14.00 fortsætter duoen festen på Admiralen.





















































