Hans Hauge foreslår efter medieforliget Radio24syv flyttet til hjemstavnen Hirtshals

Hans Hauges forslag har nok en snert af hans vanlige ironi, men argumenterne er såmænd gode nok med hensyn til en placering i Hirtshals.

438

Hvis det stod til Hans Hauge, som er vokset op i Hirtshals og i årtier har været lektor i engelsk ved Århus Universitet, burde Radio24syv efter det nye medieforlig flytte til Hirtshals.

– Radio24syv bør få hovedsæde i Hirtshals. Det er midt i Norden, måske endda Europa. Midt imellem Kirkenes og Gibraltar, for at nævne to steder uden for EU. Huse er ikke så dyre som i København, og københavnere kan man finde i Skagen, hvis man savner dem, lyder de muntert vinklede argumenter fra Hans Hauge.

Hvorvidt Skaga FM dermed får professionel sparring fra kollegaerne på Radio24syv, forekommer dog nok tvivlsomt, idet kvalificerede vurderinger snarere peger på østjyske Århus.

Foto: Privat.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments