Handler komedien om Hirtshals?

Tanken om Hirtshals og eksempelvis al polemikken om havnebyens forhold til Hjørring Kommune er nærliggende, når man hører om handlingen i stykket Rundkørsel, som næste år vises på Vendsyssel Teater.

1003
Foto (arkiv): Hans Hunderup.

I den nye komedie Rundkørsel befinder vi os i provinsen i Danmark. Måske et par timers kørsel fra Aarhus.

Byen var engang så stolt. Men nu skranter den. Forretningerne lukker ned, og de unge flytter væk… De kommunale politikere prøver at finde på idéer, der vil tiltrække nye borgere til kommunen.

Byen vil blandt andet investere i et trafikalt prestigeprojekt med en imponerende rundkørsel, selvom en del af borgerne er imod det dyre projekt. Men hvem skal skabe kunstværket på toppen af rundkørslen?

Formanden for byens kunstudvalg drømmer om et højprofileret kunstværk af en ung kunstner. Men debatten raser, også om økonomien. Kommunen annoncerer derfor efter frivillige, som kan hjælpe med at realisere kunstværket. De frivillige viser sig dog at have meget forskellige grunde til at melde sig…

For har de egentlig andet til fælles, end at de bor i samme by? Og er det overhovedet godt for trafiksikkerheden med sådan en skulptur? Det er som allerede indledningsvis antydet svært ikke at se Hirtshals for sig, når man får skitseret handlingen i Rundkørsel.

Spændende skal det derfor blive til februar at se komedien med blandt andre Jørgen Bing, Hans Holtegaard og Hanne Laursen på Vendsyssel Teater.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments