Händels Messias fremføres fredag i Hirtshals Kirke

Messias er et engelsk oratorium i tre dele, som blev komponeret Georg Friedrich Händel i 1741, men hvorfor forvilde sig i musikteori og historie, når dele af den smukke kormusik fredag aften bare kan nydes i Hirtshals Kirke.

11

Koncerten indeholder del 1 og 2 af Händels klassiske Messias, som er baseret på både Det Gamle og Det Nye Testamente, som præsenterer Jesu liv og betydning for kristendommen i de fornemste toner.

Fremførelsen er lagt i de bedste hænder med Thisted Kirkes Drenge og Mandskor samt solisterne Sofie Elkjær Jensen, sopran, Annette Markert, mezzosopran, Conny Thimander, tenor, og Simon Duus, bas.

Alle akkompagneres af Aalborg Symfoniorkester, og det hele ledes af dirigenten Benjamin Bayl.

Entré: Kr. 150

Koncerten gennemføres med støtte fra Augustinus Fonden, Toyota Fonden samt Oticon Fonden.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments