Hammerfed Voksenfest i Uggerby

Weekendens 4. udgave af Voksenfest i Uggerby blev uden tvivl den absolut største succes i rækken af Voksenfester, mener DJ Hammer.

1222

Med knap 200 feststemte gæster og et nyt spændende setup af både scene og bar, er det lykkedes teamet bag Voksenfesten ikke alene at sprænge alle rekorder i barsalget, men også at løfte festbarometeret op i det røde felt hele natten i Borgernes Hus.

Go’ gammeldags og rigeligt med helstegt pattegris fra Slagter Winther sørgede for, at bunden var lagt til fest og ballade. En skarp DJ Hammer bidrog ved at stå for musik og lys og holdt det tæt pakkede dansegulv kogende, med hits efter hits fra de go’e gamle dage. Stemningen i huset var ifølge arrangørerne i absolut topklasse.

Bestyrelsen bag Borgernes Hus lover, at der inden længe bliver offentliggjort dato for næste års Voksenfest i Uggerby. Allerede nu antydes det med glimt i øjet, at der måske er nye spændende fest-tiltag på vej i det populære nordjyske forsamlingshus.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments