Hennings halve århundrede som frisør i Hirtshals

Det gik ikke stille for sig, da familie samt massevis af kunder og venner stimlede sammen inde i det lille lokale og udenfor Klipperen for at fejre Henning Christensen.

73

Der var i sandhed masser af gratulanter og højt humør, da Henning Christensen denne lørdag fra kl. 14 til 17 fejrede sit 50 års jubilæum med salon Klipperen i Hirtshals.

At han stadig er still going strong efter sin 73 års fødselsdag, kunne man derfor forvisse sig om, hvis man deltog i fejringen eller bare kom forbi Klipperen, hvor der på et tidspunkt nærmest var og måske endnu i skrivende stund er sort af folk udenfor den lille, men populære salon i Nørregade. Desuden mærkes Henning Christensens engagement blandt meget andet også ved hans medvirken til dannelsen af jazzklubben “Hva no do”.

FlaskePosten ønsker jubilaren et kæmpe tillykke og håber, at han må være ligeså aktiv mange år endnu til glæde for alle omkring ham og ikke mindst tillige for Hirtshals.

Foto: Jens Pedersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments