Halvt århundrede som fisker

Når man tænker på, hvor hårdt et erhverv fiskeriet kan være, er det imponerende, når nogen kan fejre 50 års jubilæum, som det i dag er tilfældet for Tonny Christian Espersen.

64

Det er nok meget karakteristisk for Tonny Christian Espersen, at han i dag, hvor han har 50 års jubilæum som fisker, fejrer det på havet ombord på sit fartøj HG 410 Signet.

Ikke, fordi han ikke langt hellere havde været hjemme på Park Alle hos hustruen Irene Espersen, men fordi det at være skipper og eje sit eget fartøj forpligter en til at fiske, når vejret og kvoterne tillader det.


Tonny Cristian Espersens 35 meter lange fartøj HG 410 ved kaj i Hirtshals Havn. 

Tonny Christian Espersen blev født den 14. oktober 1953 og voksede op i Astrup. Efter en kort oplæring af sin mor i at lave mad blev han sendt afsted med køjesækken på cyklen til Hirtshals. Hans første hyre var HG 233 Nette.

Den unge mand kom på skipperskole i Frederikshavn. Han blev færdig bare 18 år gammel. Var i et år ved Marinen som soldat på en U-båd. Hans første hyre som skipper var på Dornhaj. Han var i industrifiskeriet indtil 1991 og derefter i hummerfiskeriet.

I 1999 købte Tonny Christian Espersen den første Signet i Hundested. Han har siden fisket søkogte rejer til det svenske marked og lander ferske rejer til Launis. Har en kort periode fisket fra Færøerne og i to perioder fra Norge.

FlaskePosten leverer et kæmpe hatteløft og tillykke med det halve århundrede som fisker til Tonny Christian Espersen.

Foto: Privat og Preben Michael Rønn Andersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments