Halvdårligt sommervejr giver gæster på Nordsøen

Kritiske røster skorter det ikke på, når talen falder på det danske sommervejr, men de er faktisk glade for det på Nordsøen Oceanarium. Ikke, fordi de ikke under os andre sol og varme, men fordi gæsterne vælter ind i sådan et vejr.

12

Mange har med god grund brokket sig over vejret i det forgangne forår og de første uger af sommeren, men det betyder til gengæld smil og masser af gæster på Nordsøen Oceanarium.

Tirsdag var webavisen således et smut forbi til fodringen af fisk og hajer i det store akvarium, hvor dykkeren kun akkurat nåede at få metalhandsken på, før en haj fik færten af foderet og smækkede kæberne om en godbid.

Ellers var der også gang i det store sommerprogram, der betyder ekstra mange aktiviteter ikke bare inde, men også udenfor. Her var der som altid sælfodring, men også krabbefiskeri for børnene.

Nordsøen_Museumsvejr_FlaskePosten_2

William fra Hjørring fiskede krabber i Hirtshals.

Blandt de ivrige krabbefiskere var William Cornelius Berg fra Hjørring. Med rødder i fiskerbyen vidste han nok, hvordan man fik de små krabber til at bide på maddingen.

Tjek det spændende sommerprogram her: Nordsøen Oceanarium

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments