Haider Hassan, der kommer fra Irak og nu bor i Hirtshals, synes han har gjort en indsats for at blive dansk, siden han i 2007 kom til Danmark.
Alligevel vil Udlændingestyrelsen ikke give ham permanent opholdstilladelse, oplyser TV2 Nord.
– Jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan for at blive dansk, men kravene er ualmindeligt svære at leve op til, fortæller Haider Hassan til TV2 Nord.
Haider Hassan har fået afslag fra Udlændingestyrelsen på permanent opholdstilladelse med begrundelsen, at hans uddannelsesniveau ikke er højt nok, selv om han er uddannet IT-operatør i Irak.
Haider Hassan uddanner sig på HF og arbejder som frisør, når han har fri, men det er altså ikke nok til at kvalificere ham til permanent opholdstilladelse.
– Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at vi har en mand som både uddanner sig og arbejder – og at det ender med at diskvalificere ham, at han gør begge dele samtidig. Reglerne bør derfor ændres, siger Enhedslistens Per Clausen til TV2 Nord.
Haider Hassans midlertidige opholdstilladelse udløber den 27. september. Han ved endnu ikke, om han får en ny, men søndag aften fik han lejlighed til at fortælle om sit syn på sagen i TV2 Nord.
Jeg syntes det er grotesk at han ikke får permanent opholdstilladelse, nu kender både min kone og jeg ham personligt og der er ikke en finger der kan sættes på ham,
Men sådan er det desværre i vores samfund
Idag, folk der gerne vil integreres og uddanne sig og arbejde i det danske samfund de burde have lov til og blive og yde en indsats, og så er der andre der skulle sendes tilbage med det samme de rammer grænsen, vi har da også en god del af danskere der istedet for at bruge tiden på ballade og kriminalitet simpelthen burde sendes op på indlandsisen på Grønland og lade dem klare sig der, istedet for at fylde de danske fængsler.
Nej lad haider og hans familie blive her i Danmark og alle de andre det fortjener det, og lad os skære ind til benet de steder der virkelig trænger til det, sådan vil vi kunne få et velfungerende og godt integreret samfund..