Formanden for Tversted Bjærgelaug, Erik Toustrup, konstaterede fredag, at alle sæder, som roerne sidder på, var savet i stykker. Derudover var der fjernet 4 spanter i den ene side og øvet hærværk på spanter i den anden side.
Heldigvis har Bjærgelauget overvågningskamera i bådehuset, og efter at have gennemgået billederne kan man på dem se, at to personer arbejder med at ødelægge båden, den ene med motorsav og den anden med håndsav.
Som man også kan se på billederne, står der står Kapsejlads på trøjen af den ene mand, samt Uggerby på den anden, så det kunne se ud, som om det er folk fra de to byer, der har forøvet hærværket.
Grunden til hærværket kan man kun gisne om, men formanden har fået den tanke, at da Tversted skal konkurrere med Tornby og Uggerby ved Small Ship Race i Hirtshals og ved kapsejladsen under Strandfesten i Tornby, kunne man på den måde sætte Tversted ud af spillet.
Tversted Bjærgelaug tager sagen meget alvorligt og vil nu tage kontakt til kompetente folk for at diskutere problemet. For det første er hærværket forbundet med meget store omkostninger for at istandsætte fladbåden. Det næste bliver så, om man kan nå at få fladbåden gjort klar til Small Ship Race lørdag den 3. juni og kapsejladsen ved Strandfesten lørdag den 15. juli.
I Tversted er man utrolig kede af, at fladbåden er lidt overlast på denne skammeligste måde, men formanden er også af den overbevisning, at hærværket ikke skal komme til at gå ud over deltagelsen i de to arrangementer. Så der vil blive gjort en stor indsats fra Bjærgelaugets side for at få fladbåden klar.
Håber da virkelig at der er tale om en dårlig aprilsnar fra flaskepostens side med dette opslag, ellers må de to personer findes og straffes…… mage til dårlig stil skal man lede længe efter ??????
Hyggelig 1. April historie 🙂 Tror næppe det er nogen fra Tornby. Der behøver man ikke at snyde for at vinde over Tversted og Uggerby 😛