Hæklerier ved Ret og Vrang

Kvindecaféen i Kirkecentret kan ikke mødes, som de plejer, men så har de heldigvis Ret og Vrang i Hirtshals.

349

Nogle kreative mennesker er begyndt at lave garngrafitti på lygtepælen foran butikken Ret og Vrang i Hirtshals. Hvis man er særligt indviet, vil man vide, at det vist på engelsk kaldes yarn bombing.

Det ville Kvindecaféen fra Kirkecenteret gerne være med til, så de valgte oplagt nok her under coronakrisen at lave regnbuer, som jo var Guds tegn til Noa om, at det bliver godt igen, hvilket det heldigvis også gør i Hirtshals.

De kreativt anlagte kvinder har derfor strikket striber, som blev samlet til regnbuer, hvorefter de i blæst og kulde blev monteret på lygtepælene, men der kommer flere senere, lover Bente Nedergaard Larsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments