
Tirsdag aften var det tydeligvis et træt hold fra Vendsyssel Håndbold, der løb på banen i Arena Nord for at kæmpe mod Ligaholdet fra SK Aarhus i Santander Cup.
Vendsyssel fulgte med, indtil der manglede 15 minutter og ressourcerne slap op. Til kampen stillede hjemmeholdet op med kun 9 spillere, som var trætte og slidte efter en lang sæson, da netop de 9 spillere havde spillet rigtig meget de sidste måneder.
Ilda Kepic blev fuldt fortjent kåret til kampens fighter for hjemmeholdet, mens Mette Tranborg fik den titel for gæsterne.
Vendsyssel Håndbold tabte kort fortalt med 31-22 til et bedre spillende SK Aarhus, men efter kampen lød der en varm tak fra klubben til Vendsyssel Håndbold Fanklub Support.