Hårdt pressede minkfarme

Nordjyske minkfarme risikerer at må lukke på stribe, hvis der ikke snart kommer gang i auktioner, hvor pelskøber kan møde pelssælger fysisk og få mulighed for at se og røre ved skindene.

199
Foto: Arkiv.

Coronakrisen har gjort det nødvendigt med auktioner over nettet, men det batter ikke noget, og milliardsalget i et af Danmarks store eksporterhverv er alvorligt truet.

Forrige sæson så ud til at blive den værste for de danske minkavlere. En overproduktion i Kina for seks-syv år siden havde skabte kæmpelagre i hele verden. Priserne røg i bund, men det kunne blive værre.

Pelsdyravlerne havde ellers håbet på bedre priser, fordi produktionen på verdensplan var sat væsentligt ned til den store februar-auktion i år. Krisen rammer særligt hårdt i Nordjylland, hvor der er flest minkfarme. Mange vil bukke under.

Kopenhagen Fur er netop nu på rundtur hos landets minkavlerforeninger for at høre, hvordan det står til. Første stop er i dag i Nordjylland. Ifølge direktøren er rygterne om en halvering af antallet af minkfarme overdrevne.

– Det vil være dybt bedrøveligt, hvis det er udgangspunktet. Det tror vi heller ikke på. Vi tror stadigvæk, at vi kan få solgt de fleste af varerne. Vi kom egentlig ind i året med fornyet optimisme, men det er klart, at vi også skal være ærlige over for os selv og sige, at det her Corona, som vi står i lige nu, kommer til at ramme vores branche rigtig hårdt, siger Jesper Lauge, administrerende direktør i Kopenhagen Fur.

Minkavlerne kan dog se frem til flere gode tendenser. De seneste fire-fem er år er der ifølge Kopenhagen Fur med stort held blevet satset på yngre forbrugere, der er villige til at købe anderledes pelsprodukter og via digitale platforme. Og nu er konkurrencen også anderledes.

– Den gode nyhed lige nu er, at kæmpelagrene i Kina både på skind men også på færdigvarer faktisk er væk, siger Kopenhagen Fur-direktøren.

Kilde: TV2 Nord.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Klaus borup aas
4 år siden

Hvad hjælper det at de ” mener” tror de kan få skindene solgt, vis det ikke kan betale sig at producerer skind, hvad hjælper det? De tilbyder Job ikke at hjælpe minkfarmere med at betale renter,lønninger, og Ja de mener/ tror,, det betaler man ikke udgifter med,,