Håbet lever i Tornby og slukkes i Tversted

Byrådets budgetforlig betyder efter alt at dømme en lukning af undervisningsstedet i Tversted, mens der åbnes mulighed for at skåne skolen i Tornby.

15

Et flertal i byrådet i Hjørring Kommune har torsdag indgået budgetforlig. Bag forliget står Socialdemokraterne, SF, Konservative og Lokallisten. Udenfor er Venstre og Dansk Folkeparti.

Budgetforliget kommer angiveligt til at betyde en lukning af skolen i Tversted, mens skæbnen for skolen i Tornby er mere uvis, idet der skal laves scenarier for besparelser i Hirtshals Skolecenter.

Hvis sidstnævnte realiseres, står undervisningsstedet muligvis til at redde, hvilket bringer håb i stationsbyen, men i modsat fald skal der formentlig lukkes en skole enten i Tornby eller Horne.

Enhedslisten var ikke med til at indgå forlig, men smuttede fra forhandlingerne, fordi de mente, at der blev forsømt for meget på områderne for undervisning, daginstitutioner og ældre, oplyser TV2 Nord.

Louise Bilde Hvelplund, som er byrådsmedling for Enhedslisten i Hjørring Kommune siger i den forbindelse til TV2 Nord, at hun godt kan forstå, at man bliver nødt til at lukke små skoler, hvor der kun er få elever i hver klasse. Der kommer imidlertid alt for mange børn i hver klasse med det indgåede forlig, mener hun.

– Lige pludselig kommer lærerne til at stå med nogle meget store klasser. Jeg står af, når der skal 26 elever i hver klasse. Der skal være ansatte nok, siger hun videre til TV2 Nord.

– Hvis vi nogensinde skal undervise børn ordentligt, går lærerne ned med stress, konkluderer derfor Louise Bilde Hvelplund.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments