Gyserkampe i billard

Sindal Billard Klub ønsker med disse årets aller sidste resultater læserne en rigtig glædelig jul samt et godt nytår i 2018.   

78

Old boys hold 1 har på hjemmebane spillet mod Skagen 3.

Resultatet blev uafgjort 4-4.

Ella Stønbach (3,06) blev fra start sat under pres. Hun kæmpede naturligvis bravt for sagen, men helt tæt på kom hun aldrig. Således måtte hun sluttelig indkassere et klart nederlag.

Gunnar Muhlig (4,47) blev midtpunkt i en sand gyser. Konstant bølgede det frem og tilbage, idet ingen af aktørerne formåede at trække fra. På opløbssiden var der stadig close race. I målfeltet skød han brystet frem, og således kom han først over stregen. Modstanderen havde dog chancen, men brændte det oplagte tilbud. Altså en meget smal sejr efter en spændende dyst.

Hans Chr. Jørgensen (6,66) tog teten fra start. Med god koncentration og spilforståelse udbyggede han kontinuerligt forspringet. Midtvejs blev autopiloten slået til, og herfra cruisede han sikkert i mål. Altså en meget stor sejr efter en god indsats.

Kjeld H. Jensen (9,48) kom godt fra start, hvorved energien blomstrede. Modstanderen havde også det fine spil i højsædet. Herved blev opgøret både velspillet og meget spændende. Close race blev således kodeordet. På opløbet mistede han desværre et skridt, og således måtte han sluttelig indkassere et meget smalt nederlag.

Fri carambole hold 1 har på hjemmebane spillet mod Tårs 2.

Resultatet blev uadfgjort 2-2.

Casper B. Caspersen (1,00) spillede på daglig niveau. Da modstanderen havde en smule travlt, blev det således hurtigt noget op ad bakke. Der blev rodet godt og grundigt i værktøjskassen, men noget brugbart blev dog ikke fundet. Da modtrækkene for dette raid udeblev, måtte han sluttelig indkassere et klart nederlag.

Bo Engmann (0,95) leverede en ordinær indsats. Da modstanderen ikke havde synderligt travl, blev opgøret meget spændende. Close race blev derfor kodeordet for matchen. I slutfasen var der stadig ingen afgørelse i sigte. Resultatet kunne således vippe til begge siden. En my før målsnoren fandt ham heldigvis nøglen til succes, og således lykkedes det med mindst mulig margin at hive sejren i land.

Fri carambole hold 2 har på udebane spillet mod Hjørring 2.

Resultatet blev et stort nederlag på 1-3, hvorved spændingen i toppen blev mere intens.

Mr. Billard (0,84) kom planmæssigt fra land. Som kampen skred frem faldt spillet dog mere og mere fra hinanden. Modstanderen tog resolut den styrende rolle. Hurtigt var forspringet kæmpe stort,  og en overgang lignede det således en ordentlig ørefigen. Da materiellet tillige slog knuder, blev det faktisk kun værre. Håbløs bagud kom en superflot serie på 7, som i et splitsekund vendte op og ned på det hele. Modstanderen forblev dog kølig, så i efterstødet blev der udlignet, så opgøret endte remis.

Michael Fischer (0,77) kom fint fra land. Det blev dog hurtigt stolpe ud, hvilket modstanderen mesterligt udnyttede til at bringe sig solidt i front. Mange ting blev prøvet, men lige meget hjalp det. Marginalerne kom bare ikke korrekt i spil. Da det så mørkest ud, fik han dog en renesance, idet han med en flot spillet serie på 7 vejede fornyet modgenluft. Træfsikkerheden gik desværre igen fløjten, og således måtte han tage til takke med et lille nederlag.

Trods pointtabet kan holdet nyde jule- og nytårsferien på den øjeblikkelige førsteplads i kredsen. Der er dog nu kun et forspring på tre points ned til andenpladsen, mens der til holdet på tredjepladsen fortsat er fem points at give af. Jo, 2018 skal nok blive et spændende sportsår.

Sindal Billard Klub ønsker hermed læserne en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments