Af Bodil Christensen
Horne KFUM
Horne KFUM drenge U 12 B-hold: endte i C- slutspillet, hvor de mødte Bording KFUM, LRV Skals, Fursund Sundsøre og Odder og endte med en målscore på 24-50.
Horne KFUM drenge U 12 A- hold: endte med bronze-medaljer og en 3. Plads efter 12-4 i kampen om netop 3. Pladsen. Flot, flot spil, hvor lørdagens A-slutspil gav tre sejre og et enkelt nederlag til Thisted, der også stillede op med et ”herre-hold”, da de havde tre dispensationsspillere med. Her stod Christian Engbjerg en forrygende kamp.
Horne KFUM U 12 piger B-holdet havde en vanskelig fredag med nederlag til mange gode hold. Alligevel lykkedes det at score 5-7 mål i hver kamp. Lørdagen i D-slutspillet gav så tre sejre., blandt andet over VIF_Mors. Her kom mange af spillerne på scoringslisten, også Cecilie Havmand scorede flere mål, da taktikken med målmanden i angrebet fungerede virkelig godt.
Det blev til guldmedaljer (velfortjente) og rigtig fin placering.
Horne KFUM U 12 piger A-holdet spillede sig første dage i A slutspillet efter to gode kampe og en halvdårlig. Så blev det en vanskeligere pulje lørdag mod Thisteds to hold, mod Odder og mod Bov. Det blev fire gode kampe, hvor forsvaret fungerede virkelig godt, og hvor Nikoline stod fremragende. Det gav en sejr over Thisted 2, og dermed kamp om 7. 8 pladsen søndag formiddag i Nykøbing. Det var mod HH 80, vanskeligt – men også vældig spændende. HH80 var foran med en enkelt gennem det meste af kampen, og hvor Horne spillede meget nervøst. Heldigvis kom der med en scoring fra Maria Brix en føring med 9-8 og så endte kampen med 10-9 til Horne., og der var t-shirts og glade smil.
Og så skal man også huske at: Det er altid en fornøjelse at være med spillerne fra Horne på Cup. (ja, når man ser bort fra, at man jo aldrig vænner sig til at sove i ”klasser”!)
Drenge og piger er utrolig gode til at have det sjovt sammen, og alle er ”på hold” med alle. Der er heppekor, der virkelig bakker op, og der blev spillet stikbold meget af tiden i pigernes store soverum. Og så vandt pigerne også MorsøQuizen med 2-1. Det var de tilfredse med.
Men alt fungerer: Der er ingen tvivl om, hvornår man skal være hvor, heller ikke er der nogen tøven i forhold til at man følges ad, får alle med og at man står op, klæder om, og spiller med godt humør.
Det er rutinerede MorsøCup-deltagere, vi har med. De har næsten alle været med i fire år, – og det betyder også, at man ikke skælder-ud, at man kan aftale sengetider og dagens program med spillerne, der alle ved, hvad man skal og hvornår.
Håndboldmæssigt var det supergodt med fine kampe og masser af spilletid til alle.
Og socialt er det fornøjeligt, at der er så godt humør og sammenhold mellem alle – piger såvel som drenge.
Nu bliver det helt sikkert en stille aften i de fleste hjem. I hvert fald hos trænerne.
Og tak til de mange forældre, der også stiller op med heppekor, fotodokumentation og gode kager.
God påske.
PS: En af glæderne ved at være til Morsø Cup er jo også, at man ikke skal bekymre sig om den store kasse med påskepynt. Den findes ikke. Og trænerteamet – det var (igen, igen) Tina Chr, Esben A, Mads, Esben, Karoline, Sonja, Ulla, Bodil