Guld til Tokon Hjørring Karate

Fire kæmpere tog i weekenden til Swedish karate open 2019.

124

Tre af de fire kæmpere fra TOKON HJØRRING KARATE er så dygtige, at de er en del af Dansk Karate forbunds talentcenter-vest. Her kan man bliver optaget, når man er fyldt 12 år, hvis landstræneren vurderer, at der er et potentiale.

TOKON HJØRRING KARATE har fire kæmpere, som gerne tager rundt til stævner i udland for at prøve kræfter. Det er den mentale og fysiske træning i hverdagen på eliteholdet, der gør dem så alsidige og dygtige, at de kan gøre sig gældende nationalt og internationalt. De viser et stort overskud, når de er ude at konkurrere, både i selve kampen, men også i deres evne til at bakke hinanden op.

Lørdag den 13. april stillede Laura Vinther op i kategorien cadet + 54 kg og hold efter en længere skadesperiode. Hun fik en flot pokal med sig hjem, idet hun sammen med resten af holdet fik en bronzemedalje. Malthe Beltoft stillede op i Cadet – 70 kg og kæmpede sig til en flot og velfortjent sølvmedalje.

Søndag den 14. april stillede Valdemar Vinther op i drenge 13år + 55 kg, her markerede han sin styrke ved at vinde over nogle dygtige kæmpere og kunne derved tage en guldmedalje med hjem til Danmark.  Derudover deltog Valdemar Vinther i hold og her sikrede de sig en sølvmedalje. Bastian Vinther stillede op i drenge 9 år og han kæmpede bravt, men måtte se sig slået af den senere vinder fra sverige, så det rakte til en flot bronzemedalje.

TOKON HJØRRING KARATEs coach Jesper Vinther er meget tilfredse med at sende fire elitekæmpere til stævne i Sverige og stolte af, at de alle har metal med hjem.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments