Guld & Rod i Hjørring
melder klar til flyttedag

Fra fredag er der kun åbent i de nye, dejlige lokaler med rigtig mange parkeringsmuligheder foran.

309

Retro-markedet, loppemarkedet, kræmmermarkedet Guld & Rod i Hjørring er i fuld gang med at flytte fra den befærdede Frederikshavnsvej/Barfoedsvej nogle få hundrede meter  til Farøvej.

Mogens Lennert fra EzeePrint i Skagen arbejder hele onsdagen med at sætte nye skilte op, og reoler og lignende flyttes – næsten – løbende. Det går i hvert fald stærkt.

– Det går godt, så onsdag og torsdag er de sidste dage, hvor der er åbent i de gamle lokaler. Torsdag er der også åbent i de nye lokaler, og fra fredag er der kun åbent i de nye, dejlige lokaler med rigtig mange parkeringsmuligheder foran lige ved siden af Danmission Genbrug. Vi har stadig åbent alle ugens dage, fortæller indehaver af Guld & Rod i Hjørring, Per Harboe.

Der bliver cirka 250 stande også i det nye Guld & Rod, og standholderne flytter alle varer i løbet af de kommende dage, hvor der er ekstra gode priser på spændende ting og sager begge steder samt tilbud på standleje, hvis de bookes i marts.

Tirsdag den 3. april er der åbningsreception med underholdning og dejlig mad samt ikke mindst godt selskab blandt en masse ting og sager.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments