Gry placerer jubilæumssten ved Børnehuset Hirtshals i Fanøgade

Niels Viberg har givet jubilæumsstafetten videre til Gry Brun Nielsen.

616

Gry Bruun Nielsen har fået æren af at sætte jubilæumssten nr. 80 i Hirtshals.

– Jeg er tilflytter til Hirtshals, og har faktisk haft lidt svært ved at vurdere, hvor jeg havde lyst til at sætte en sten henne, fordi det der med, at have et sted man er vokset op, og løbet rundt på sine barnsben, har ikke været en mulighed for mig, da jeg først flyttede til Hirtshals for 6 år siden, fortæller Gry Brun Nielsen.

– Når man kommer til Hirtshals, så lærer man at elske havet og stranden, og det er jeg også kommet til. Jeg er ivrig bruger igennem vinterbadeklubben og mange gåture på stranden. Min første tanke var derfor, at min sten skulle stå tæt på vandet, men jeg kom frem til, at jeg synes der i forvejen står mange sten i området omkring Fyret, Leret og stranden.

– Derfor forsøgte jeg, at grave lidt dybere i, hvad der betyder noget for den her by. For mig er det børnene og de unge mennesker, og heldigvis har vi allerede fået placeret en sten ved Hirtshals Skole, som dermed er godt repræsenteret.

– Jeg synes vi mangler at få historien fortalt omkring de alleryngste, nemlig vuggestuebørnene og børnehavebørnene. Derfor har jeg valgt at placere min stafet ved en af institutionerne her i byen: Børnehuset Hirtshals ved Fanøgade.

Det har været meget min kæphest efter jeg kom til Hirtshals, at vi skal huske børnene og børnefamilierne, og vi skal passe godt på dem, som skal bære vores by videre, slutter Gry Brun Nielsen.

Link til den foregående artikel i serien

Niels Viberg placerer jubilæumssten ved Horne KFUM

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments