Grundsalg i Sindal med smuk udsigt til Uggerby Å

Grunde på Rugvænget i Sindal sælges – et boligområde i kuperet terræn med smuk udsigt over Uggerby Å.

224

Her kan du på én gang bo i byen, naturskønt og tæt på det åbne land. Fra boligområdet er der stisystem til daginstitution, skole og idrætsfaciliteter, hvor der tilbydes en lang række sportsgrene, som de traditionelle som fodbold, håndbold og svømning til smallere sportsgrene som floorball, volleyball og skating.

Område skråner ned mod Uggerby Å, og udformningen af bebyggelsen tager derfor udgangspunkt i det eksisterende terræn, hvor der er en niveauforskel på 8,5 m fra områdets højeste punkt til det laveste, der møder det beskyttede naturområde ved Uggerby Å.

De maximale højder på bebyggelsen er differentieret for at give mulighed for udsigt til ådalen fra flest mulige grunde. Derfor må bebyggelse på Rugvænget 67 og 69 max. opføres i 4,5 m målt fra den højeste kote indenfor det bebyggelige areal. Bebyggelse på grunde Rugvænget 86, 88 90, 92, 94, 102, 104, 106 og 108 må max. opføres i 7,0 m målt fra den laveste beliggende kote indenfor det bebyggelige areal.

Bebyggelse på de højest beliggende grunde Rugvænget 96, 98 og 100 må opføres i 8,5 m, målt fra et niveauplan fastsat af Hjørring Kommune.

Disse bestemmelser skal sikre, at der fra en 1. sal er udsigt hen over nabobebyggelsen mod ådalen.

Grundene udbydes med mindstepriser, der er inklusiv moms og tilslutningsbidrag til el, vand og spildevand. Tilslutning til fjernvarme koster 37.500 kr., og afregnes direkte med Sindal Varmeforsyning.

Du kan forvente at overtage grunden senest i foråret 2019.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Grundsalg på grundsalg@hjoerring.dk eller telefon 7233 6780.

Udbuddet og salget er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved sal af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Tilslutningsbidrag


Grunde

Nr.M2Mindstepris MindsteprisStatus
691190465.000 kr.Ledig
921500345.000 kr.Ledig
1001280355.000 kr.Ledig
1021200385.000 kr.Ledig
1041240385.000 kr.Ledig
1061150385.000 kr.Ledig
1081100365.000 kr.Ledig
671260465.000 kr.Ledig
861500375.000 kr.Ledig
881420345.000 kr.Ledig
901415345.000 kr.Ledig
941340395.000 kr.Solgt
961690solgt kr.Solgt
981520solgt kr.Solgt
Sindal

– udsigt til mere end 100 springvand

Sindal ligger i Soldalen midt i Vendsyssel – et smukt kuperet område med mange lyse løvskove med tydelige spor fra fortiden.

Byen er nok mest kendt for de over 100 springvand i alle tænkelige størrelser og former.

Sindal har ca. 3.000 indbyggere. Byen er kendetegnet ved et meget aktivt handelsliv med specialforretninger og supermarkeder, og ikke mindst et meget aktivt fritidsmiljø med sportsanlæg, foreningsliv og kultur.

I Sindal afholdes ”Sindal Marked” hvert år i Kr. Himmelfartsdagene, og ”Gøgsigs Pakhus” danner rammen om Pakhusudstillingen, som er åben en måned hver sommer.

Kilde: Nyudsigt.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments