På en kold 1. søndag i advendt markerede man i Horne ibrugtagningen af Det Grønne Hjørne. Arne Boelt foretog den officielle ibrugtagning af Hjørnet ved at ”bryde muren” på løbehjul.
Nu er tiden kommet til, at Hjørnet tages i brug for alvor. Det sker kristi himmelfartsdag, torsdag den 25. maj.
– Vi vil gerne lave en festlig indvielse, som netop viser, hvad hjørnet kan, siger formanden for beboerforeningen Kristian Andersen, som har været med siden ideen om en modernisering af Hjørnet blev født for knapt tre år siden.
– Dagen rummer aktiviteter for alle aldre, og aktiviteterne spænder fra friluftsgudstjeneste over skateropvisning til børne-dyrskue. Dagens sluttes af med byens fælles grill fest.
Dagen igennem vil der være salg af øl, sodavand samt pølser mv.
– Det er en fornøjelse at se, hvordan hjørnet på dage med godt vejr koger af aktivitet! Især er ramperne meget benyttedee. Det er helt i tråd med de intentioner vi havde for det storstilede projekt, siger Kristian Andersen og understreger, hvor centralt byens opbakning har været gennem hele forløbet.
– Det her lader sig alene gøre fordi vi har stået sammen og løftet i flok. Ingen bidrag har været for små”. Børnene i Horne og omegn har stået for flaskeindsamlinger, der har været salg af ”grønne aktier” og ikke mindst har donationen i form af en lukket købmandsforretning, som blev indrette som cafe og genbrugsbutik været en succeshistorie . I alt 130.000 kr. blev på korttid tilvejebragt i lokalområdet.
Men den største gevinst har været den fælles fortælling, mener formanden.
– Den har værdi for vores by, vi har vist vi kan, når vi står sammen. Der ingen tvivl om, at det er vejen frem, hvis vi som småsamfund skal bestå” siger Kristian Andersen. Hjørring Kommune har fra starten bakket op om projektet og foreningen har overtaget brugsretten af hjørnet, ligesom kommunen fra starten stillede en landskabsarkitekt til rådighed for bestyrelse og arbejdsgruppe.
Kristian Andersen tillægger samme fortælling stor betydning i forhold til fundraisingen. På blot 5 måneder lykkedes det beboerforeningen at samle 1,5 mio ind i fondsmidler – oversigt vedlagt!
Under selve tilblivelsen af Hjørnet opstod idéen om at etablere en gruppe af ældre herrer – kaldet De Grå Mænd i Horne. De har påtaget sig opgaven med at passe Hjørnets beplantning og slå græsset. Til græsslåningen har beboerforeningen fået midler fra Spar Nordfonden til indkøb af en havetraktor.
Beboerforeningen håber at se rigtig mange mennesker på Hjørne i løbet af dagen.