Grillet krondyr for sidste gang i denne sæson

Krondyr på grillen er kommet for at blive efter parkens formentlig aller bedste sæson.

8

Ind imellem finder en virksomhed ud af, at et produkt skal forbedres, hvis det skal blive på markedet. Anderledes er det gået med Fun-Park Hirtshals i almindelighed og med de populære grillaftener med krondyr i særdeleshed.

Fun-Park har haft den aller bedste sæson nogensinde, som heldigvis slet ikke er slut endnu. Slut for i år er det til gengæld med grillet krondyr, som er blevet en kæmpe succes. Derfor bliver der ikke grundlæggende ændret på konceptet.

– Den første onsdag aften måtte vi aflyse på grund af for få tilmeldinger, men derefter har vi simpelthen haft så mange spisende gæster, at vi næste år måske laver lidt om på selve afviklingen af arrangementet for at få det til at glide, fortæller indehaveren Allan.

Mens han har passet det store krondyr med de kraftige køller over grillen og ved serveringen skåret for, har familien knoklet med flødekartofler og salat i køkkenet, hvorfra der også bliver solgt vand, øl og vin.

På grund af den store tilmelding har et dyr heller ikke været nok, men har måttet suppleres med grillede krondyrpølser. Til dem har Allan fået god hjælp af Jesper.

Man kan altså kort fortalt roligt glæde sig til de grillede krondyr til næste sæson og det især da, hvis man ikke nåede at smage på det lækre kød i denne ombæring.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments