
Fredag den 6. juli har du muligheden for at smage nye, spændende og anmelderroste vine før din nabo, som du dog i dagens anledning godt må tage med.
Smagsprøverne består af alt lige fra topklasse fransk vin fra den bedste årgang i årtier til ekstremt velproduceret spanske vine.
– Det er en oplagt mulighed for vores kunder, hvor de kan få smagt på vores nye produkter, og så især når det er af så høj kvalitet, udtaler Daniel Sloth, Vinhandler hos Supervin.
Arrangementet er gratis og finder sted kl. 15 ved Supervin på Skagensvej 201 i Hjørring.