Gratis foredrag om hjernen i Lønstrup Café Bio

Tirsdag den 4. oktober kl. 18.45 afholdes der streamingforedrag om hjernens funktion med direkte transmission fra Aarhus Universitet i Lønstrup Café Bio.

15

Vores hjerne består af 100 mia. celler, som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan styrer hjernen os? Og hvorfor svækkes vores færdigheder ofte med alderen? Hør om den nyeste hjerneviden og om de hjernesygdomme, forskerne kæmper mod.

Foredrag ved professor i neurovidenskab Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin – Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitetet

Leif Østergaard, som både er fysiker og læge, vil fortælle om, hvordan forskerne de seneste årtier har opnået en række gennembrud i vores forståelse af hjernen – takket være bl.a. teoretisk fysik og avanceret skannerteknologi. Vi har nu en omfattende viden, som dagligt kommer patienterne til gode.

Foredraget vil give et indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktion, og om årsagerne til de hjernesygdomme, som forskerne arbejder på at forebygge.

Støttet af Lauritzen Fonden

Tirsdag den 4. oktober kl. 18.45 i Lønstrup Café Bio.

Gratis adgang

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments