
BDO har fået stor ros for deres iværksætterarrangementer, der hjælper iværksættere med at starte deres egen virksomhed eller komme videre med deres forretningsplan. Tidligere er iværksætterarrangementerne blevet afholdt i Randers, Aalborg, Aarhus, Odense og København. Nu er turen kommet til Hirtshals.
Når iværksætterarrangementet løber af staben i Hirtshals, bliver der ved eftermiddagsmødet den 6. december kl. 17.00 givet en grundig introduktion til opstilling af forretningsplan, virksomhedsform, moms og skat samt krav til bogføring og regnskabsudarbejdelse – helt gratis – fra BDO.
Kom godt i gang eller godt videre
Thomas Hoff, revisor og Assistant Manager fra BDO forklarer:
– Vores iværksætteraften er et godt tilbud om at få afklaret de sidste tvivlsspørgsmål inden, man giver sig i kast med at være selvstændig. Man kan blive klogere på udvalgte emner om virksomhedsform, skat, moms og bogholderi. Infomødet er rettet mod de spørgsmål og problemstillinger, som iværksættere typisk møder ved opstart af egen virksomhed. Vores mål er, at deltagerne går hjem med overblikket over, hvordan de kommer i gang som iværksætter, fortæller Thomas.
Hvis du allerede har startet din egen virksomhed, men synes at regnskab, moms og skat er uoverskueligt, er du naturligvis også meget velkommen til at deltage tirsdag den 6. december.
Arrangementet finder sted på BDO’s kontor i Hirtshals, Havnegade 18 i Hirtshals.
Tilmelding kan ske via mail til [email protected]
Foto: Hans Hørning Hunderup.