Toldbetjenten Tina er født med en kromosomdobling, der giver hende et aparte ydre. Hun er også udstyret med en usædvanlig evne til at lugte andre menneskers skyldfølelse og dermed udpege smuglere.
Ved første øjekast virker titlen »Grænse« åbenlys på den svenske film. Tina arbejder som toldofficer i en færgehavn. Hun står i en anonym korridor og holder øje med passagererne, der går forbi. Hun er en del af personalet og en del af tapetet. Men der er noget i vejen.
Tinas ansigt er vansiret, plettet og opsvulmet, hendes hår er fedtet, hendes bevægelser er tunge og maskuline. Er hun overhovedet en kvinde? Og så er der hendes vane med at snuse i luften, når passagererne går fra borde. Hun rynker på næsen, som var hun en hamster.
Vi forstår inden længe, at Tina har en sjette sans for, hvad end folk forsøger at skjule – ikke bare smuglervarer, men følelser som skam, skyld og raseri.
Tina bor i en afsidesliggende skovhytte sammen med den langhårede snylter Roland, der er mere optaget af de præmiekamphunde, han tager med til hundeudstillinger, end han er af sin vært (og indimellem kæreste). Tina har affundet sig med at blive behandlet som lort. Da Roland pludselig dukker op med en anden, gravid kæreste, ved han, at hun ikke siger noget til det.
Ganske langsomt spreder den magiske realisme sig som en nervegas i tristessen. Rolands hunde bliver måske nok arrige ved synet af Tina, men i en række forunderlige, næsten religiøse scener – smukt fotograferet ser vi hendes dyretække. Da Tina går barfodet i skoven, møder hun en nysgerrig ræv.
På en gåtur om natten møder hun en kronhjort, der lader hende ae dens pels. Og da hun standser sin bil midt på vejen, undrer vi os – indtil en lille hjorteflok springer frem fra skovbrynet og går over vejen.
Tina møder også en fyr, som kunne være hendes hjertes udkårne: Vore . Han er en færgepassager med topmave og neandertalertræk, der minder om hendes egne, og som stirrer på hende med skamfri lyst, da hun gennemroder hans taske. Den bombelignende dims i hans håndbagage viser sig at være en orme-inkubator – han brænder for insekter!
Der er en genkommende vittighed i filmen om, hvordan fordom gør blind, når man stirrer ængsteligt efter de andre, de fremmede, de ukendte. Den virkelige kriminelle viser sig at være en respektabel forretningsmand med et usb-stik fyldt med børneporno, som Tina bogstavelig talt snuser sig frem til.
Hvad der så sker, er umuligt at beskrive uden at ødelægge noget af fornøjelsen.
Lønstrup Café Bio viser onsdag den 16. januar kl. 19.30 den meget roste svenske oscarkandidat, – drama »Grænse«. Filmen vises også den 17, 18 og 20. januar kl. 19.30.
