Over 200 terner kan i disse dage tælles på Hirtshals Øststrand. Det er især arterne fjordterne og splitterne, der besøger stedet med deres nyudfløjne unger. Ungerne opholder sig ofte ved strandsøen, mens forældrene tager ud på havet og fanger fisk til deres afkom.
Ternerne kan have ynglet i Danmark, Norge, Sverige eller længere væk. Snart flyver de videre langs Vesteuropas kyster og videre til Vestafrika, og måske helt til det sydlige Afrika.