Hvis man har været på Nordsøen Oceanarium, har man givetvis bemærket skiltet, der advarer gæsterne imod at række armen ind over gelænderet til sælariet, idet man risikerer at få hapset en finger af de sultne sælter.
Ny forskning peger da også nu på, at vi måske skal til at revurdere vores syn på sælerne som søde ofre for især de grumme spækhuggere, idet især gråsælerne har vist sig at kunne forgribe sig på andet end eksempelvis sild.
Når et stort antal lemlæstede havpattedyr som marsvin nemlig i det seneste årti er begyndt at drive i land, var der først ingen, der kunne drømme at mistanke gråsæler. Mange spor peger imidlertid nu på, at de søde havpattedyr på visse områder kan være mere frygtindgydende, end forskerne og for den sags skyld især vi andre har troet.
En gråsæl blev eksempelvis i 2013 set dukke op ved siden af et marsvin og klemme sine kæber sammen om dens hoved. Samme år blev en gråsæl i tysk farvand set hvirvlende en hjælpeløs spættet sæl rundt ved halsen. Ligesom en halvspist spættet sæl blev skyllet i land den næste dag.
– Bare, fordi de er søde, gør det dem ikke til mindre af et rovdyr. Ja, det er blodigt. Ja, det er grusomt. Det er bare den måde, naturen er på, siger biolog Abbo van Neer fra Tysklands University of Veterinary Medicine Hannover til National Geographic.
Webavisen forelægger nu de fremførte observationer for biolog og udviklingschef Kristina Ydesen fra Nordsøen Oceanarium. Derefter vil vi snarest muligt bringe den lokale biologs eventuelle kommentarer til den nye indsigt hos hendes undelandske kollegaer.
