Omgivelser: ????
Værtsskab/betjening: ?????
Mad og vin: ????
Samlet: ????
En højhellig onsdag aften satte Gourmetkartellet’s udsendte Michael Jul Jensen og Mads Stenstrup hinanden stævne til en god madsnak, samt en 7 retters menu på Restaurant Abstrakt i Hirtshals. Rygterne var gået forud, og vi måtte op og se, hvad det kan.
Vi blev ikke skuffede.. lad mig sige det med det samme, men der mangler alligevel et par trin til det bliver HELT godt. Vi blev ekstremt godt modtaget, serviceret og fine beskrivelser af både mad og vine. Specielt det sidste, af en veloplagt og smilende restaurant chef. Tydeligt at høre på hende, at passionen for vine er tilstede, og at næste mål er sommelier. Hun bliver god.
På mad siden læner man sig godt frem. Specielt med en åbning der lyder “Vi serverer en rejecocktail som det første.. uden rejer”. Klasse melding. Dernæst kom “fyldt rødspætte.. omvendt”. Altså der skal skønne hoveder til for at udtænke disse kreative vinkler. Så syntes vi så at præsentationen af cocktail godt kunne have været i 80er glas (når man nu VILLE den vej), og at rødspætten var for salt. Men alligevel! Generelt var der et salt issue i aften, men man må sige souschefen tog vel imod feedbacken, og der skal meget til før vi syntes noget er for salt. Men den ramte vi 3 x ud af de 7, inkl. 2 desserter.
Det er tydeligt Abstrakt vil noget deroppe på havnen. Og for under 1000,- for den store pakke.. inkl. vine, får man RIGELIGT skøn oplevelse i “value for money” kategorien. Kan klart anbefales, og skal følges i de næste år.
Og kig forbi en dag. Ude godt.. og tit bedre end hjemme.
Højdepunktet: Noget usædvanligt var aftenens højdepunkt, den virkeligt godt sammensatte osteret, og dertil perfekt matchet dessertvin: Pineau Des Charentes, Daniel Bouju. Den har en kombination af cognac strejf (fra fade) og god dessert vin i et mix. Jeg har ikke prøvet det før, og det var vildt godt.
Gourmetkartellet er lavet for at starte et uformelt undergrundskartel, der skal fremme det at spise ude og spise godt.
Kilde: Gourmetkartellet.