No Good var rosinen i pølseenden på Hirtshals Fiskefestival

Alt flaskede sig fornemt lige fra vejrgudernes opførsel over åbent hus og skibe forskellige steder til smagsprøver i gågaden samt kåringen af Årets Bjesk og Fiskeret.

20

Nogen ville givetvis få kolde fødder eller ryste på hænderne, når der skal følges op på en bragende succes, men sådan er det ikke med det lokale band No Good.

Alt flaskede sig perfekt under Hirtshals Fiskefestival 2014. Lige fra blandt andet vejrgudernes opførsel og Nordsøen Oceanariums madværksted for børn, over åbent hus på redningsstationen og skoleskibet Athene, til havnerundfarter med museumsskibet Johs. Hejlesen og smagsprøver i Nørregade samt VM i Rejepilning og kåringen af Årets Bjesk og Fiskeret.

Desto sværere måtte det være for folkene bag lørdag aftens to fiskebuffeter og No Good at skulle lukke og slukke før festfyrværkeriets illuminering af himlen over Hirtshals. Sådan var det bare ikke og slet ikke da med bandets banjospillende gæst Michael Vajhøj og en pludseligt opdukkende Biver Merete Ledet, der for sidstnævntes vedkommende på et tidspunkt indtog scenen i teltet Bølgen.

Festfyrværkeriet springer vi let henover, skønt det i sig selv var smukt, men den slags glemmes ligeså hurtigt, som det ses fise op mod himlen. Sådan er det bare ikke med No Good og Biver. Efter den delikate fiskebuffet blev der danset og sjælet ikke bare på gulvet, men bogstavelig talt også på bordene, da bandet og gæsterne gav den gas.

Bivers fortolkning af nummeret One af U2 kom måske bedre til sin ret ved Musik Under Trappen, men som en af rosinerne i pølseenden var det til gengæld her mere sprudlende fortolket i selskab med No Good og den musikalske spasmager Michael Vajhøj.

Hvordan arrangørerne vil udvikle succesen yderligere, er det svært at give et godt bud på, men det skal garanteret nok lykkes for folkene bag Hirtshals Fiskefestival.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments