Golfzilla er klar til en lang fredag i Hjørring

Fredag kan gæsterne også høre mere om mulighederne i Hjørring Golfklub, hvor der er medlemmer fra godt 5 år til omkring de 90 år.

132

Til længe åbent – på godt dansk Open by Night – på fredag i Hjørring kommer der en helt speciel gæst, nemlig Golfzilla.

Det er Hjørring Golfklub, der har lånt Golfzilla af Dansk Golf Union, så de mange gæster til Open by Night får mulighed for at prøve noget golf for sjov, og samtidig kan få en snak med medlemmer af klubben, der dyrker den dejlige sport og nyder de sociale aktiviteter i klubben.

Fredag kan gæsterne også høre mere om mulighederne i Hjørring Golfklub, hvor der er medlemmer fra godt 5 år til omkring de 90 år.

Golfzilla er næsten seks meter høj, og der laves sjove konkurrencer på dagen, som kan give lidt præmier til dem, der klarer udfordringen med Golfzilla bedst og samtidig byder Golf Cafeen på gratis smagsprøver af deres dejlige mad.

Hjørring Golfklub håber, at Golfzilla kan lokke mange gæster forbi deres stand i løbet af Open by Night i Hjørring midtby på fredag den 29. marts.

Hjørring Handel står bag Open by Nioght på fredag i Hjørring og har ikke informeret FlaskePosten.nu om aktiviteten, så vi bringer, hvad vi får fra for eksempel golfklubben. God fornøjelse.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments