
Vejret var fantastisk, bane ifølge spillerne lækker, selskabet dejligt og efterfølgende nogle super frikadeller samt mange glade præmietagere søndag ved Hirtshals Closed.
– Især tillykke til Jens Jørgen Vandkrog og Carsten Poulsen, som blev henholdsvis nummer et og to med 38 og 36 point, fortæller prof Finn Carlo Frederiksen.
På grund af turneringens størrelse spilles der kun i en række med præmier til de 11 bedste. De var sponseret af Carlos Proshop. Overskuddet går til Elitetruppen i HGK.