Glas og Jazz i Tversted

Det er Emma Mercedes Riis, der har arrangeret eventen med glaskunst og jazz ved Tannishus.

674
Emma Mercedes Riis ved den rustikke udstillingsvogn, der nu flyttes til Tannishus i Tversted.

Glaspuster Emma Mercedes Riis har, som tidligere omtalt, siden starten af juli udstillet sine mundblæste værker og produkter i et tidligere riggerskur fra havnen i Skagen, som altså nu er omdannet til et rullende galleri i Tversted.

I denne weekend bliver udstillingsvognen flyttet fra den nuværende plads ved Teglgården til Restaurant Tannishus. Dermed begynder sidste ombæring af den spændende udstilling. Søndag fra kl. 15 til 17 vil der i den forbindelse være mulighed for at komme til arrangementet Glas og Jazz.

Ved eventen vil det være muligt at få en snak med glaspusteren om værkerne og skurvognsprojketet. Endvidere vil glaskunstneren til lejligheden have dækket et eksklusivt bord med egne værker og vintageglas, hvor man kan nyde et glas vin og lidt sødt.

Alle er velkomne til den lille event, men tilmelding er nødvendig på mobil 41614114 eller på instagram: @emmamercedesriis

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments