Glæde på Aabo Camping

Udsigten til svære vilkår for ferie i udlandet har fået efterspørgslen på en plads til campingvognen til at eksplodere, hvilket giver glæde hos Aabo Camping i Tversted.

1606
Sådan ser man ud, når man hedder Kurt Trynskov og ejer Aabo Camping, der lige nu oplever massiv interesse fra danskerne, der gerne vil holde ferie i Tversted. Foto: Pia Stuckert.

Som det er tilfældet i mange andre brancher har coronakrisen fået campingpladserne rundt om i Nordjylland til at frygte et 2020, der skulle gå over i historien som det ringeste i mands minde.

Men efter en pinse med udsolgte pladser flere steder i landsdelen kan man nu pludselig ånde lettet op og tro på gode tider fremfor dårlige.

I Nordjylland melder branchen faktisk om en stigning i efterspørgslen på helt vilde 200 procent.

– Vi er nok 60 procent foran på nuværende tidspunkt og det er altså ret unikt, fortæller Kurt Trynskov, ejer af Aabo Camping i Tversted, til TV2 Nord.

Mange danskere på pladserne

Og det er ikke  kun i Tversted  optimismen spirer  –  sammenslutningen for hele camping- og outdoorbranchen bekræfter tendensen.

– Det er i rigtig høj grad danskere vi ser booke ind på sommerferien, og det er vi naturligvis rigtig glade for, siger Karsten Jepsen, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Camping- og Outdoorbranche.

Kurt Brynskov har sjældent set noget lignende i de 48 år han har drevet Aabo Camping. Det nærmeste han kommer det, der sker lige nu, var i 1992  – under kartoffelkuren.

– Der var stopfyldt i en måned. Men det har vi altså ikke oplevet siden, lyder det fra Kurt Brynskov, der håber den nuværende situation kan få flere til at få øjnene op for campinglivet i Danmark – også næste år.

– Hvis de får en god oplevelse og ungerne falder til, så tror jeg da ikke det er så vanskeligt at få dem til at komme tilbage, siger Kurt Trynskov.

Kilde: TV2 Nord.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
lene christensen
4 år siden

God arbejdslyst til Kurt og “resten af flokken” på Åbo