Den 24 . marts åbnede Galleri Mygdalhus efter en indvendig renovering. Om det er renoveringen, sommervejret eller det brede udvalg af meget dygtige kunstnere, der har fået besøgstallet til at stryge til tops med over 2000 gæster på bare godt to måneder, kan de ikke vide, men de glæder sig over fremgangen, som også kan ses på salget af malerier og kunstværker.
– Der har været rift om Esben Hanefelts malerier, og vi har den glæde at kunne fortælle, at vi netop har fået flere af hans værker i forskellige størrelser med i udstillingen. Ialt 28 faste kunstnere og to gæstekunstnere udstiller malerier, keramik, skulpturer, pileflet, trædrejning, drivtømmerkunst, smykker, tørklæder og glaskunst, fortæller Birgit Hedegaard fra Mygdalhus.
Åbningstider i juni måned:
Tirsdag-fredag kl. 13-17
Lørdag og søndag kl. 11-17
Åbningstider juli og august måned :
Alle ugens dage fra kl 11-17