Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet samler ind til fattige familier og deres børn, så de også kan få en jul med god mad og gaver i 2016.
– Det er en sag, som har rørt mig utrolig meget, da det er en meget vigtig aften, hvor vi er sammen med vores kære. Det er den aften, alle husker hele året, men desværre er der komme flere og flere til, der ikke har råd det, og her kan vi hjælpe til med denne indsamling, siger butikschef Gitte Nielsen fra Sportmaster i Hirtshals.
– Sidste år var jeg personligt rundt i alle butikkerne med bøtter, som stod på disken og fik også utrolig mange gaver, som vi lavede en aktion på til Open by Night. Ligesom jeg var ude med min søn og samle ind i byens gader. Ville også gerne i år lave samme tiltag, men er presset med tiden nu, så jeg må lave noget andet, som jeg håber, at mange vil hjælpe mig med.
– Hirtshals by fik indsamlet godt 13500 kroner, som dækker næsten 14 familier, men det kan vi gøre bedre med jeres hjælp, fastslår Gitte Nielsen.
Derfor opfordrer Gitte Nielsen alle, der ikke allerede har modtaget en mail med information, til at sende en besked til [email protected].
Derefter vil man modtage yderligere information og en blanket, der muliggør støtte fra en virksomhed i Hirtshals.
Link: Julehjælp.





















































