Geologiens Dag 2014 fejres ved Hirtshals Fyr

Klinten rummer en mangfoldighed af forskellige sten ved Hirtsthals.

21
Foto: Arkiv.

For 11. gang afholdes Geologiens Dage ikke færre end 65 steder rundt om i hele Danmark Alle stederne står geologer, naturvejledere og andre med interesse for geologi parate med tilbud om ture, rundvisninger og udstillinger.

Turen med Hugo Richner og den kendte havemand Henrik Arildskov starter lørdag den 20. september kl. 10 i Madpakkehuset ved Hirtshals Fyr. Med udgangspunkt i den righoldige samling af stenblokke, som vi tidligere har omtalt her på webavisen, fortæller de to historien om, hvor de er kommet fra og hvordan, de er havner netop her ved Hirtshals.

Derefter fortsætter turen til stranden nedenfor fyret, hvor man kan finde de fleste af de sten, der er repræsenteret i samlingen. Stenturen vil foregå med sagkyndig vejledning, men er i sagens natur ikke for gangsbesværede.

Gummistøvler og tøj tilpasset vejret samt frokost og en hammer anbefales medbragt. Deltagerne opfordres tillige til at medbringe sten, som de ønsker identificeret og bestemt. Børn må også meget gerne deltage.

Dato og tid: Lørdag den 20. september kl. 10.00 til 14.00.
Ingen tilmelding og gratis deltagelse.
Arrangør: Vendsyssel Stenbklub

Tidligere artikel: Stensikker succes med Hugo og Henrik

.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments