Gensynsglæde…

Det var mandag aften svært at afgøre, om det var nordmændende på vej på ferie eller de lokale erhvervsdrivende, der var gladest for gensynet på Hirtshals Havn.

1081

Fotograf Henrik Risager var på pletten for på smukkeste vis at dokumentere gensynsglæden, da Color Lines færge SuperSpeed mandag aften anløb Hirtshals Havn med nogle af de første turister fra Norge.

Muleposer med gaver og massevis af folk, der viftede med rødhvide Dannebrog. Set ud fra den fornemme velkomst, så har de norske turister virkelig været savnet i det nordvestlige Vendsyssel. Savnet så også ud til at have været gensidigt.

– Vi har ventet i tre måneder på at komme til Sæby, så nu glæder vi os, siger Dag Thomassen fra Kristiansand til TV2 Nord.

Særligt de tyske og norske turister betyder meget for økonomien for de nordjyder, der beskæftiger sig med turisme. ikke mindst i og omkring havnebyen Hirtshals.

– Vi har ikke købt nogen ting i Norge, vi køber alt her, og vi lover også at holde én meters afstand, fortæller med et glimt i øjet Dag Thomassen.

Forventer stort rykind

På den første færge var der 180 biler og 250 nordmænd. Det antal ser ud til at komme til at stige det næste stykke tid.

– Vi forventer et kæmpestort rykind. Det vil sandsynligvis gå op ad de kommende dage til 1.000 passagerer og 300 til 400 biler. I øjeblikket bliver der booket tre til fire gange mere, end der plejer, fortæller Managing Director ved Color Line Danmark, Henrik Renneberg, til TV2 Nord.

Henrik Risagers billeder får nedenfor lov til at tale deres eget tydelige sprog om glæden på en dejlig aften i Hirtshals.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
ulla christiansen
5 år siden

jeg er bekymret med alt vi har heroppe nu