Der var lagt op til råhygge med helstegt pattegris til 150 kroner per snude, når Ole Gas den 10. juli skulle spille Ved Kajen.
Spisningen ville efter planen foregå fra klokken 13, men allerede fra klokken 14 og helt frem til klokken 17 var der planlangt koncert med Ole Gas.
På grund af coronakrisen er der begrænset antal pladser. Til gengæld er arrangementet på grund af vejrprognoserne flyttet fra spisestedet Ved Kajen til Jye’s Bagbutik.
Lars Skovsen fra Ved Kajen oplyser, at han allerede tidligere har været i i kontakt med Jette Hansen, hvis der blev brug for at flytte et arrangement til Jye’s Bagbutik.
Så publikum kan stadig se frem til helstegt pattegris og koncert på fredag fra klokken 13.00, men altså nu i Jye’s Bagbutik.