I pausen under Anne Linnets koncert på Nordsøen den 24. oktober i år fik Jens Kohno Andersen overrakt den gode nyhed om, at Hirtshals Musikforening har fået doneret 40.000 kr. af Spar Nord Fonden. I forlængelse af dette ringede samme Jens Kohno Andersen fra scenen op for at donere hele overskuddet fra aftenens koncert på 10.716 kr. til Knæk Cancer. Opringningen blev dog især indledningsvis noget morsommere både for ham og publikum, end planen formentlig var, hvilket fremgår af ovenstående videoklip, der tidligere kun har ligget på FlaskePostens side på Facebook.
Gensyn med Jens Kohno Andersens opkald til Knæk Cancer
Den lokale webavis genudsendte forleden et morsomt videoklip med dåben af jollen Tanja. Dette opkald fortjener bestemt også et gensyn.