Gense på 53 års dagen dokumentaren om forliset af færgen M/S Skagerak

Den 7. september 1966 udsendte færgen M/S Skagerak et nødsignal. Gense dokumentaren på TV2 Nord via FlaskePosten.

1396

Et stormvejr i 1966 betød, at den ellers synkefri færge M/S Skagerak pludselig ikke kunne holde vandet ude på sejladsen for 53 år siden mellem Norge og Hirtshals.

Færgen sejlede på ruten Kristiansand-Hirtshals, men de ekstreme vejrforhold fik færgen til at bukke under og synke. Forliset var uhyggelig tæt på at ende som en katastrofe, men fik en mirakuløs slutning.

144 passagerer var ombord.Frygt og tanken om at druknedøden er nær er stadig det passagererne husker fra færgeforliset, der fandt sted  ud for Lønstrup kyst.

M/S Skagerak var på vej fra Kristiansand i stormvejr. Bente Conte var med ombord på den synkefri færge, der aldrig nåede i havn.

– Jeg glemmer det aldrig. Jeg tænker på det dagligt, og det har præget mit liv, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg er så taknemmelig. Jeg er den sidste, der reddes efter to timer i en redningskrans. Det er grunden til, at jeg vil takke dem, der reddede mit liv.

TV2 Nord har samlet et persongalleri af passager og redningsfolk og fortæller nu historien om et forlis der er så tæt på en katastrofe, men ender som det, der i skibshistorien omtales som et mirakel.

Du kan se eller gense dokumentaren her hos TV2 Nord: M/S Skagerak

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments