
Bad og omklædning er lukket. Der skal klædes om hjemmefra til træning. Sko kan og skal stadig skiftes ved indgangen. Der er stadig mulighed for at bruge toiletterne. Hvis man vælger at bruge toilettet SKAL man spritte det af efterfølgende.
Nogle maskiner vil være mærket med gult/sort bånd. Disse maskiner må ikke bruges. Ved det ene tårn vil i se en firkant af gult/sort bånd. I denne firkant må der kun opholde sig 1 person af gangen. Ud over de markerede maskiner så brug sund fornuft og hold afstand. Undgå så vidt muligt at træne ved siden af andre.
Herudover er der sprit ved indgangen som SKAL bruges når man kommer ind i centeret. Der vil også være spritdispensere rundt omkring i centeret samt papir til aftørring. Dette SKAL bruges på maskiner, greb og andet udstyr efter brug.Gøres dette ikke vil man blive udvist fra centeret med det samme!
– Derudover kan vi kun sige at det er vigtigt man respektere andre og holder afstand. Dette gælder også “socialtræning”. Vi skal mindske antallet af mennesker i centeret på samme tid så meget som muligt. Så derfor undgå at socialisere under træningen. Derfor er det også forbudt at tage venner, børn osv med sig til træning. Det vil kun være alene træning. Vi beder her også om at folk begrænser deres træning så vidt muligt. Undgå de lange træningspas. Der skal være plads til alle kan træne og at alle kan komme til. Så undgå så vidt muligt at køre 20 sets på benpressen, tilføjer hos Ezee Fitness Hirtshals. Jens Christian Frøkjær Andersen
– Det er vigtigt vi alle hjælpes ad med at overholde disse regler. Det er okay at sige fra hvis man føler nogen går for tæt på! Hvis man har tiden til det så snup endelig en spritdispenser og sprit håndtaget på hoveddøren af på vej ud. Hvis ikke vi hjælper hinanden med det her så kan det få store økonomiske konsekvenser for hele foreningen og i sidste ende resultere i vi ikke har et center at træne i! Så lad os hjælpes ad, lyder opfordringen fra Jens Christian Frøkjær Andersen
Receptionen vil holde ekstra åbent på torsdag d. 11/6-2020 fra kl 16-18.
Fra næste uge er det de normale åbningstider som er:
Mandag 18.45-19.15
Onsdag 17.00-17.30
– Det er med glæde, vi kan offentliggøre, at centeret åbner den 10. juni klokken 6.00, slutter Jens Christian Frøkjær Andersen