Gedigent Galleri på Tronsmark Gl. Skole

Har man aldrig slået et smut indenfor på Tronsmark Gl. Skole på Hirtshalsvej 11 ved Bindslev, kan et besøg varmt anbefales hos kunstneren Jytte Meier.

41

Sammen med sin mand har Jytte Meier for få år siden købt den gamle skole og fået den renoveret, så den fremstår varm og indbydende både som arbejdende kunstværksted og galleri.

– Jeg arbejder selv mest med glas, rakubrændt keramik og malerier, fortæller indehaveren, mens hun viser rundt i den gamle skolestue, gymnastiksal og andre rum.

– Vi har lagt rigtig meget arbejde i selve huset og haven, fortsætter Jytte Meier, da hun inviterer udenfor i det, der nærmest ligner en lille slotspark omkring Galleri Tronsmark Gl. Skole.

Der sker selvfølgelig altid noget på galleriet, men sæt især kryds i kalenderen den 28. juni, hvor der er fernisering med Janni Dahlsager Pihl og Claus Brøndum Sørensen.

Ferniseringen finder sted fra kl. 13 til 17 og ifølge ganske sikre forlydender har Janni Dahlsager Pihls mand, troubadouren Michael Slot Pihl, lovet at stå for den musikalske underholdning.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments