Generøs gave fra Velux Fonden til Hirtshals Bridgeklub

Med en donation på kr. 40.000 fra VELUX FONDEN kan Hirtshals Bridgeklub byde velkommen til en ny sæson med det nyeste IT-udstyr indenfor bridgesporten.

377
Foto: Arkiv.

En generøs gave fra Velux Fonden har givet Hirtshals Bridgeklub mulighed for at anskaffe en længe ønsket kortblandingsmaskine og en bærbar computer.

Kortblandingsmaskinen er tidsbesparende under afvikling af selve spillet, men endnu vigtigere giver det den enkelte spiller mulighed for efterfølgende at se melding, udspil, egne og konkurrenternes resultater samt kortfordelingen for det enkelte spil. Dermed er alle muligheder for at analysere spillene og uddrage lære heraf tilstede.

Efter en varm sommer med ugentlige bridgearrangementer for områdets turister og lokale indleder Hirtshals Bridgeklub sæsonen 2018-19 henholdsvis mandag 3. september kl. 1830 og onsdag 5. september kl. 1300. Senere på efteråret opretter klubben et undervisningshold, som gerne optager alle uanset alder og forudsætninger.

Hirtshals Bridgeklub er stiftet i 1965. Spillere fra Hirtshals Bridgeklub har tidligere være indehavere af DM-titler og spillet på det danske damelandshold i bridge
Donationen er kærkommen hjælp til Hirtshals Bridgeklub i bestræbelserne på at medvirke til at fastholde et alsidigt forenings- og kulturliv i Hirtshals området. Bl.a. grundet centralisering i den ”nye” storkommune har befolkningstallet været dalende det sidste årti. Et dalende befolkningstal har naturligvis en afsmittende virkning på det lokale forenings- og kulturliv. Der er derfor brug for alle kræfter, hvis man/vi ønsker at bevare et attraktivt lokalsamfund.

– Det er derfor med stor taknemlighed, at Hirtshals Bridgeklub modtager Velux Fondens donation som støtte til arbejdet, fastslår Hirtshals Bridgeklubs formand Doris Nygaard Christiansen.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments