
Garant for gode gourmetoplevelser, og de gør det til en rørende og venlig nordjysk pris, skrev madanmelder og blogger Anne Sofie mandag den 11. oktober om Restaurant Fyrklit:
“Et gastronomisk ophold, eller blot et visit i restauranten er absolut mange gentagelser værdig. Fyrklit er drevet af dygtige og dedikerede fagfolk, der ønsker at give gæsten den bedste og mest gennemførte madoplevelse, der til prisen er mulig og det gør de! Thumbs up og stor applaus for det,” lyder konklusionen således på bloggen Madfilosofie.
Samtidig rykker restauranten fortsat med fantastisk flotte anmeldelser på DinnerBooking. Senest var der ultimo oktober 5,7 ud af seks stjerner. Fuldt fortjent ros til ledelse og ansatte på Fyrklit!