Gastronomi i generne

Restauratør Åge Vinther havde onsdag aften samlet hele familien og inviteret gæster til festlig genåbning af Restaurant Tannishus.

1062
Åge Vinthers familie samlet til en fantastisk vellykket aften på Restaurant Tannishus.

Sønnerne i køkkenet var på forhånd annonceret som overskriften til onsdag aften den 20. maj på Restaurant Tannishus.

Desværre kom der en coronakrise på tværs, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, hvilket i dette tilfælde blev genåbningen af restauranten.

I den anledning havde restauratør Åge Vinther så i ovennævnte anledning alligevel hele den kulinarisk toptunede familie samlet på det populære spisested i Tversted.

– Det er virkelig dejligt at kunne genåbne, efter udelukkende at have lavet take away, men jeg håber godt nok, at vi snart kan få de sidste begrænsninger fjernet, sagde Åge Vinther.

Til onsdag aftens arrangement var der i øvrigt ingen smalle steder, idet menuen blev særdeles kompetent introduceret af den voksne søn Alexander, mens gryder og stegepander blev behændigt betjent i køkkenet af de øvrige brødre Sofus, Frederik, Nicolai.

Menuen bestod i aftenens anledning af en fremragende starter med det sprødeste brød, dernæst lækkert tilberedt kuller med hvide asparges før hovedretten, som var letrøget svinebryst og polenta, hvorefter en fantastisk aften blev afsluttet med rabarberkage og citronsorbet.

Yngste datter Nina var en af aftenens dygtige tjenere, der ydede en flot service på Tannishus.

Retterne blev elegant serveret af døtrene og Åge Vinthers hustru Klerly, som på grund af det flotte fremmøde fik lidt hjælp af personalet, så der var tjek på afstand og hygiejne på en forrygende aften, hvor man ellers alt for let kunne glemme alt om corona.

Til den udsøgte menu havde familien, som tydeligvis har gastronomien i både blodet og generne, valgt nogle perfekt afstemte vine, der gjorde aftenen fuldstændig uovertruffen.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Hanna Simonsen
4 år siden

En super aften. Skøn mad og fantastisk familie. Kan på det varmeste anbefales ❤️? og allerede i dag er der torsdagsmenu, en lækker 3 retters så gik du glip af i går, så bestil bord i dag ???