
Ejer af butik Garnnøglen, som ligger på Østergade 2 i Sindal, er Hanne Pedersen fra Uggerby. Hun startede butikken i Strømgade 8 i Hjørring sidste år, men har altså nu flyttet butikken til blivende lokaler i Sindal.
På åbningsdagen kom der mange kunder, som viste stor interesse og glæde ved åbningen af en garnbutik i Sindal. Flere havde en velkomstgave med til hende, som hun selvfølgelig blev meget glad for. Hanne er ovenud lykkelige for den gode modtagelse af butikken.
Hanne Pedersen sælger mange slags garn og tilbehør. Hun forventer at få en aftale i hus med Hjertegarn fra Grønhøj ved Viborg. Hun får dermed et større udvalg og fast sortiment af garn. Derudover vil hun fortsætte med at sælge restlager af garn til fordelagtige priser.
Hanne Pedersen har stor viden omkring håndarbejde og laver selv mange flotte ting, som hun også sælger i butikken, som har åben hver onsdag kl. 17 til 22 og lørdag fra kl. 10 til 13.
Om onsdagen er der derudover strikkecafe fra kl. 19 til 22. Her kan alle tilmelde sig på facebooksiden. Eller man kan kontakte hende på mobil 26365207.
Garnnøglen har desuden lige nu udstillet billeder af Line Skov Elliott.