Solen skinnede fra en skyfri himmel, Dannebrog var strøget til tops, orkestret Midt i Ugen spillede, selv om det var på en mandag, mens en masse glade gæster var med til åbningen af dette års udgave af aktiviteterne i Museumshaven på Hirtshals Museum.
– For 34. gang var Haveholdet klar og for 25. gang serverede Fiskekrogen lækre fiskeretter. Aktiviteterne i Museumshaven kan opleves alle hverdage i juli måned fra kl. 11 til kl. 15, fortæller Jørgen Christensen, der er formand for Hirtshals Turistforening.
Foto: Jørgen Christensen.