Galleriet på Kanten lægger op til Naturmødet 2018

En kreativ tanke, der har lånt vægge og fysiske rammer hos Fyrklit Feriecenter...

214

En tanke…en idé om at skabe et sted – i smukke omgivelser – hvor fotografer og billedkunstnere uanset niveau, udstyr, alder og økonomisk formåen kan mødes og inspireres…

Inspireres til den første udstilling, den næste opgave, det kommende tekniske niveau…
Efter en spæd start i marts er GALLERIET PÅ KANTEN nu opdateret og klar med venlige tanker til og om NATURMØDET 2018…

Med NATUREN som omdrejningspunkt kommer du i galleriet rundt til Lille Vildmose, til Grønland, og du vil møde fotos af levende væsener, som mange af os aldrig eller sjældent ser. Til mange af billederne er knyttet et god historie, og måske kan du være heldig at få den med.

Keld Ejsing-Dunn bringer os med 22 fotos tæt på landskaber og liv i Lille Vildmose…et fantastisk naturområde lige uden for din dør..Ejsing-Dunns bog om Vildmosen kan købes i galleriet (249,-).

Ulrik Bangs billeder fra Grønland viser os forskellige vinkler på de drastiske klimaændringer, som de opleves der…

Peder Størup sætter med sine flotte plakater fokus på nogle af de planter og insekter, som er under pres…

Laila Pallisgaard med en serie om hav, strand og klit i bløde streger…

Jens Kranen minder os med sin serie fra Jazzy Days 2017 om, at natur og musik kan være uadskillige størrelser..

Henrik Hansen med ”Skøre ærøske kugler” og et par keramiske billeder viser os natur i en anderledes tolkning…

Bente Wellander med FYR OG KYST og undertegnede med blandede fotobolcher med et par twists af Hirtshals…

Udstillingen kan besøges hver dag i receptionens åbningstid til og med den 30. maj…Og det er både i stuen og på første sal…og måske flyttes der lidt omkring på nogle af tingene…det finder du ud af ved at se udstillingen flere gange….

Til og med NATURMØDETs sidste dag – 26/5 – kan du bedømme fotos og vinde blandt andet Ejsing-Dunns fine billedreportage fra Lille Vildmose eller Størups flotte sommerfugleplakat i 70×100 cm…


Stemmesedlerne ligger i Galleriet På kanten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments