Galleri Mygdalhus begaver børn fra Bjergby-Mygdal Skole

Galleri Mygdalhus giver en 10 års jubilaeumsgave til 50 børn fra Bjergby-Mygdal Skole.

158
Foto: Arkiv.

Kulturen i den lille landsby Mygdal trives og blomstrer, og i anledning af at galleriet har 10 års fødselsdag i år, vil de gerne fejre det med at invitere lokalsamfundets børn indenfor, og måske “fødes” der ved den lejlighed kommende kunstnere til kommende udstillinger.

Det lille Galleri, som ligger mellem Bjergby og Tversted og ved den mindste rundkørsel, har taget initiativet til stor kunstudøvelse, idet skoleeleverne fra Bjergby-Mygdal Skole, 3. og 5. klasse kommer i uge 21 fra mandag til torsdag, samt 2 lærere fra hver årgang. Vi inviterer selvfølgelig indenfor i Galleriet, hvor Mette Nørgaard byder alle velkommen. Eleverne har nu mulighed for at se kunst udført af 36 forskellige kunstnere.

Blandt kunstnerne er Esben Hanefelt, og hans fantastiske univers vil helt givet fange de fleste børn, når de så har indsnuset “duften” skal de selv igang.

Mygdalhus har fået opstillet et stort telt, hvor der er indrettet 5 forskellige “værksteder”. “Genbrugs-værksted” – “Klovneværksted” – Eventyrværksted” Fletteværksted” – “Decoupageværksted”. Børnene skal så i mindre grupper arbejde i værkstederne. Her kan fantasien og eventyrlysten få frit spil, under vejledning og hjælp fra: Lisbeth, Lise, Solveig, Mette, Wencke, Jette, Vibeke, Lone , Rita, Birgit alle kunstnere og frivillige hjælpere med tilknytning til Mygdalhus.

– Vi håber at kunne give en oplevelse til børnene, hvor de folder sig ud i med deres fantasi og kreativitet. Vi vil alle stå og tage imod dem mandag morgen, når de i samlet flok kommer,  flagene vil være hejst, og der er lagt op til 4 fantastiske dage i et lille lokalsamfund med stor kunstinteresse, fortæller Birgit Hedegaard fra Galleri Mygdalhus.

Fredag skal børnene være hjemme på deres skole i Bjergby, og vi i Mygdalhus vil ligge vandret for at arrangere ophængning af værker med efterfølgende fernisering den 25. maj kl. 14, iøvrigt sammen dag, hvor de også har fernisering med to gæstekunstnere.

– Vi må erkende, at vi har skelet til uge 29 i Skagen og kunstdage på Kunsten i Aalborg, men det gør jo heller ikke noget, at vi bliver inspireret af andre og viser, at selv i et lille galleri kan der også ske noget stort for “vores” børn, slutter Birgit Hedegaard.

GALLERI MYGDALHUS vil gerne TAKKE følgende sponsorer for hjælp til afholdelse af kunstuge med Bjergby-Mygdal Skole med efterfølgende fernisering den 25. maj kl. 14:

Dagli`brugsen Bjergby
Hjørring Teltudlejning
Kontor&Papir
Johns Billedindramning
Højene Bageren

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments